Claes' Blog

5maj/100

At lave en sæt-liste

At lave en sæt-liste til en Gudstjeneste, er mere end bare lukke øjnene og vælge sange vilkårligt. Der er nogle overvejelser man bør gøre sig, nogle vigtigere end andre. Det er selvfølgelig umuligt at alle disse ting, hver gang man laver  et sæt, men jeg mener det er vigtigt, at tage følgende ting til betragtning.

Menigheden
Tag et kig på din menighed, aldersgrupper, sprog og størrelse. Er det et ungdomsmøde eller en søndag formiddagsgudstjeneste. Er din kirke generelt en ikke-engelsktalende kirke, så forsøg at holde dig til sange på dansk, også selvom menigheden kender til det engelske sprog. Da unge mennesker er velkendte med engelsk, tillader jeg 50% engelske sange til vores ungdomsmøder. Søndag formiddag forsøger jeg at holde det på et minimum, da ikke alle er trygge ved engelsk.

Start med at lovsynge Ham
Mange lovsange i dag handler om os selv, selvom lovsang burde handle om Gud. Jeg siger ikke, at der er noget galdt i at synge sange om, hvad vi ønsker at gøre for Ham osv. Men vi glemmer nogle gange bare at lovsynge Ham for den Han er. Derfor foreslår jeg at man begynder sættet med en sang, som handler om Ham og ikke om løfter og kærlighedserklæringer.

Overgange
Når man sammensætter en sæt-liste, er det en god idé at tænke over sangenes bpm/spm (beats per minute/slag per minut), også kaldet tempo, samt toneart. Hvis du fx. har to sange, der begge går i E-dur og omkring de 90 bpm, ville det være oplagt at sætte de to sange efter hinanden. På den måde er det ikke nødvendigt at afslutte den første sang for at starte den næste, men man kan foretage en let overgang, for derved at bevare menighedens fokus og ikke "forstyrre" med en pause.

Hold det friskt men familiært
Det er vigtigt at holde lovsangen frisk og familiær på samme tid. Hvis du har for mange nye sange, vil menigheden føle sig fortabte. Hvis du aldrig tager nye sange, er der fare for, at folk vil bliver for familiære med teksterne og få tendens til at køre på autopilot, mens de lovsynger. Hav mindst en til to nye sange med i repertoiret om måneden, for at holde det friskt, men lad mindst 80% af sangene i din sæt-liste være familiære sange.

Gør sangene syngbare
Nogle sange er i en toneart, som de fleste mennesker ikke kan synge med på. Det handler ikke om at få sangene til at passe bedst til lovsangslederen (med mindre der er tale om en live indspilning), men om at får så mange som muligt til at deltage i lovsangen. Nogle gange må man som lovsangsleder begrænse sig selv, for at få så mange som muligt til at tage del i lovsangen. Altså, hvis en sang er for høj, sæt den ned til en lavere toneart.

Forhåbentlig fandt du dette brugbart. Hvis du har en kommentar eller to, så skriv endelig.