Min erfaring er, at udfylde stille øjeblikke som disse med bøn, for det meste virker akavet og malplaceret mere end at gøre godt. Ikke nok med det, så vil nogle lovsangsledere absolut dele en masse ting, mens de leder lovsang, hvilket ikke er vores job - vores job er at lede lovsang, ikke at underholde. Hvis en lovsangsleder ønsker at dele noget, bør det være forberedt. Selvfølgelig er en intuition fra Helligånden en anden ting, men det er desværre sjældent til tilfældet.

Stille øjeblikke er ikke nødvendigvis en pest, som skal udrydes!

Som jeg har nævnt tidligere, så er vi også sat til at fjerne forhindringer mellem mennesker og Gud i Gudstjenesten.. Disse ting kan være forhindringer.

Det er selvfølgelig vigtigt at hyre den rigtige person og ikke bare hyre en tilfældig.

Musik er noget alle mennesker har til fælles, og jeg tror på, at det ville skabe store muligheder, hvis kirker besluttede at investere i deres musiske profil.

Der er en stor mangel på ensartethed, når det kommer til lovsangstekstning. Efter min mening så skal ord som Gud, Jesus og Helligånden stå med stort forbogstav, også når de bliver refereret til i tredje person fx. Du, Dig, Ham, Han, Far, Søn m.v. Man kunne jo være uenig med mig, så men så hold det da i det mindste ensartet. Det gælder også, når det kommer til skrifttype og skriftstørrelse.

Da jeg først skrev dette blogindlæg på engelsk, er disse eksempler som følger:

Klik for at se det større

Del også linierne på et god måde. Det ser uprofessionelt ud, når et enkelt ord står alene på en linie.

Her er et eksempel:

Klik for at se det større

Dette er en god måde:

Klik for at se det større

Den bedste måde er at have to billeder med mindre tekst. Hjernen slapper mere af, når der ikke er for meget tekst på skærmen på én gang. Man bør holde sig til to til tre linier, med mindre det er en salme:

Klik for at se det større

Klik for at se det større

Læg mærke til at baggrundsbilledet (hvilket faktisk er et videoloop) er simpelt og ikke med for mange farver. Baggrunden må ikke være forstyrrende.

Til sidst så har teksten fået en sort linier rundt om hvert bogstav i tilfælde af, at baggrunden er meget lys, så den hvide tekst er til at se. Som noget ekstra er der skygge tilføjet.

Jeg har fået at vide, at jeg går alt for meget op i detaljer, men det gør jeg fordi, at jeg er sikker på, at der er andre end jeg selv, som finder det forstyrrende når tingene ikke er "i orden". Samtidig mener jeg også, at man bør tjene med alt hvad man har og ikke springe over, hvor gærdet er lavest.

At lede lovsang handler ikke kun om at lede band og sangere, det handler mest om at lede forsamlingen, som står foran dig. Det er vores job som lovsangsledere at komme af med alle forstyrrelseselementerne, der er i mellem mennesker og Gud. Hvis du leder ved at give tegn, tvinger du forsamlingen til at åbne deres øjne eller rette deres blik, for at fokusere på dine tegn, hvorved opmærksomheden bliver på dine tegn, ikke at lovsynge. Samtidig er det ikke alle i lovsangsgruppen, som ser dine tegn, og det kan skabe forvirring.

Led i stedet med din vokal eller dit instrument så meget som muligt. Syng eller sig den første linie af det, du gerne synge eller brug dynamikken i musikken. Ved at gøre dette, vil du lede; ikke bare forsamlingen men også bandet og sangerne - og ingen har brug for at fjerne deres fokus fra Gud.