Lovsangsledelse et tegnesprog?
En del af det at lede lovsang ser ud til, for nogle, at handle om at give tegn med deres hænder. En finger betyder vers, to fingre betyder før-omkvæd eller omkvæd og tre fingre betyder c-stykke osv. Dette skader faktisk mere, end det gavner.
At lede lovsang handler ikke kun om at lede band og sangere, det handler mest om at lede forsamlingen, som står foran dig. Det er vores job som lovsangsledere at komme af med alle forstyrrelseselementerne, der er i mellem mennesker og Gud. Hvis du leder ved at give tegn, tvinger du forsamlingen til at åbne deres øjne eller rette deres blik, for at fokusere på dine tegn, hvorved opmærksomheden bliver på dine tegn, ikke at lovsynge. Samtidig er det ikke alle i lovsangsgruppen, som ser dine tegn, og det kan skabe forvirring.
Led i stedet med din vokal eller dit instrument så meget som muligt. Syng eller sig den første linie af det, du gerne synge eller brug dynamikken i musikken. Ved at gøre dette, vil du lede; ikke bare forsamlingen men også bandet og sangerne - og ingen har brug for at fjerne deres fokus fra Gud.